Ipsos opruster inden for medieanalyser og kundeloyalitet

24-01-2014

 Kunderne efterspørger Ipsos’ højt specialiserede analyser. Derfor udvider vi nu med et øget fokus på medieadfærd og medieanalyse samt en dedikeret Loyalty afdeling, der skal sætte nye standarder for arbejdet med kundeloyalitet, kundeoplevelser og kundetilfredshed. Vi er stolte over at byde velkommen til to nye, erfarne analytikere: Niels Marslev og Morten Mølgaard! 

Niels Marslev startede 20. januar som Nordic Audience Research Manager. Han får ansvar for at opbygge og drive Ipsos’ nordiske indsats inden for medieanalyser. Niels kommer fra DR, hvor han har arbejdet de sidste 9 år – dels som seertalsanalytiker og måleansvarlig, dels som en del af direktionssekretariatet, hvor han blandt andet var en del af den strategiske proces, der førte til relanceringen af DR TV i 2012.

Morten Mølgaard tiltræder 3. februar som Head of Ipsos Loyalty. Han får ansvaret for at opbygge en specialiseret Loyalty afdeling i København. Her kommer han til at drive den danske del af verdens største ekspertteam inden for Customer Experience Management. Kundeoplevelser og kundeloyalitet har været en central del af Mortens karriere – han kommer senest fra DONG Energy, hvor han har haft ansvaret for de digitale kundeoplevelser i 2 år. Før da har han været 8 år på forskellige poster hos TDC og TELMORE. Endelig har Morten været 6 år i analysebranchen hos henholdsvis TNS Gallup og Nielsen.

Kontakt Niels, Morten eller Klaus på 33 19 39 00 for at høre mere, eller hvis du vil møde én af vores to nye kolleger.