Kan du stole på dine kunders feedback?

01-11-2012

Ipsos tilbyder oplæg om den nyeste forskning i at forstå forbrugerens behov og adfærd

Det er nemt at indsamle data om dine kunder. Men kan du stole på disse data? Langt det meste af den viden, som skabes gennem den traditionelle markedsanalyse, er baseret på interviews. Men mere og mere tyder på nødvendigheden af at forholde sig kritisk til de svar, man får gennem netop interviewformen. Som den eneste analysevirksomhed i Danmark samarbejder vi derfor aktivt med Roskilde Universitet for at videreudvikle den kvalitative markedsanalyse.
 

Den viden vil vi gerne dele og tilbyder hermed at komme forbi din virksomhed for at holde et gratis og uforpligtende oplæg. Vi besøger jer 1-2 timer og har fokus på følgende spørgsmål:

  • Hvorfor kan vi ikke stole på vores kunder, når de selv fortæller, hvad de gør, og hvad de vil have?
  • Hvordan fungerer mennesker som psykologiske og sociale væsner, og
    hvad betyder det for vores muligheder for at skabe viden om dem?
  • Hvilke nye muligheder har vi for at skabe indsigt om kunderne?
  • Hvordan har virksomheder konkret anvendt disse muligheder? 


Direktør for kvalitativ analyse Asger vil gennemgå afgørende forskningsresultater, som skubber til de grundlæggende antagelser bag den kvalitative markedsanalyse, og bestræbelser på at forstå kunderne i markedet.

Vi har stor succes med at dele resultaterne af ny kvalitativ forskning med en lang række danske virksomheder, og du og din virksomhed får nu chancen for at blive både klogere og inspireret.

Kontakt Asger Mortensen på mail Asger.Mortensen@ipsos.com eller på telefon +33 19 3949

Vi ser frem til at høre fra dig.